Jesper Ryhl og Mattias Grenryd er eksperter i højstyrkestål og hjælper danske virksomheder med at opgradere fra konventionelt stål til højstyrkestål. En service, de tilbyder helt gratis, fordi de ved, at fordelene ved højstyrkestål kan have en afgørende betydning for virksomhedernes succes.
De arbejder i et team, hvor Jesper Ryhl er salgsansvarlig, og Mattias Grenryd er udviklingsingeniør, og sammen indgår de i et ekspertteam, som SSAB tilbyder danske virksomheder.
– Det er så let at gøre og tænke, som man altid har gjort. Vi forsøger at udfordre dette og flytte fokus fra enkeltstående projekter til, hvad en opgradering kan betyde for helheden. Der er meget at vinde både produkt- og produktionsteknisk, men også økonomisk. Vores kunder er de store eksperter i deres produkter, og vi er eksperter i højstyrkestål. Den kombination er enestående, når det handler om at optimere produkter og optimere procesflow, siger Jesper, som ofte er den, der har den første kontakt på projekterne.
– Vi fungerer som konsulenter i højstyrkestål. Mange er usikre i forhold til at svejse og forme højstyrkestål, de føler sig ganske enkelt ikke kvalificerede. De plejer at blive positivt overraskede, når de ser, at det ikke er sværere. Nogle gange fører udviklingsarbejdet til et helt nyt design, som sammen med vort højstyrkestål, giver den længere levetid eller mere payload, som mange virksomheder efterspørger. Vi kan komme ind når som helst i projektet, siger Mattias Grenryd og henviser til et igangværende containerprojekt, hvor containerne er blevet både lettere i totalvægt og mere robuste over for slitage.
Bag sig har de et helt team i form af Knowledge Service Center, med konstruktører, ingeniører, ståludviklere og eksperter inden for design, formgivning, svejsning og produktionsøkonomi. Erfaringsbanken hos SSAB er så stor og med et dimensionsprogram, som spænder over tykkelser på 0,7-160 mm, at der er løsninger til alle brancher.
– Det her er tjenester, som vi ikke tager betaling for. Vores opgave er at hjælpe virksomhederne til at øge deres konkurrenceevne ved at anvende højstyrkestål, og det er her, vores mission ligger, siger Jesper Ryhl.
Har du et udviklingsprojekt, som du gerne vil diskutere, eller er du bare nysgerrig efter at høre, hvordan vi arbejder, så er du velkommen til at kontakte:
Jesper Ryhl
[email protected]
Mobil: +45 51469955