Customer case

Pastre producerer lettere og mere energieffektive trailere med Strenx®-højstyrkestål

6 min read

Case details

Country Brazil
Company Pastre

De container-trailere, der produceres hos brasilianske Pastre, er 600 kg lettere, hvilket reducerer brændstofforbruget med over 80 liter diesel pr. 10.000 km hver måned. Disse besparelser baner samtidig vejen for en reduktion af de skadelige CO2-udledninger.

Case details

Country Brazil
Company Pastre

Strejker blandt lastbilchaufførerne i Brasilien og den deraf følgende stigning i brændstofpriserne presser transportvirksomhederne til at søge innovative løsninger for at blive mere omkostningseffektive, uden at sende fragtomkostningerne videre til kunderne. Den brasilianske trailerproducent Pastre fandt en sådan løsning med Strenx®-højstyrkestål fra SSAB. Efter at virksomheden begyndte at producere container-trailere med Strenx®-stål, har man opnået nogle imponerende fordele: En trailer, der er 600 kg lettere, månedlige brændstofbesparelser på 84 liter diesel for hver 10 ture (gns. pr. tur: 1.000 km), og reducerede CO2-udledninger.

Lauro Pastre Jr., der er direktør hos Pastre, forklarer, at højstyrkestål sjældent anvendes til fremstilling af denne type trailere. Men, som han også pointerer, har faktoren med brændstofforbruget medført, at transportvirksomhederne efterspørger lettere udstyr.

”De transportvirksomheder, der bekymrer sig om brændstofforbruget, er opmærksomme på de nye løsninger i transportindustrien, og de søger en mere omkostningseffektiv drift. En lastbil, der er lettere, bruger mindre brændstof, når den er fuldt lastet – og også når den er tom,” siger Pastre.

Vejen til bedre brændstoføkonomi, omkostningsbesparelser og mere miljørigtig drift

Pastre anvender Strenx® 700 til fremstilling af container-trailere, hvilket reducerer trailerens vægt med 600 kg. Det svarer til en reduktion på 10 % af trailerens samlede vægt.

”Dermed kan man enten øge mængden af transporteret last eller transportere 600 kg mindre på hele turen, hvilket til gengæld reducerer CO2-udledningen til atmosfæren. Det kan tydelig ses på transportvirksomhedens budget, hver gang der skal tankes. Den største umiddelbare effekt er reduktionen i brændstofforbruget,” siger Pastre.

”En reduktion på 600 kg giver en betydelig konkurrencefordel,” siger Nadir Ângelo Bertol, der er grundlægger af og direktør for 4N Transportes, en af de virksomheder, der har købt Pastres container-trailer. ”Ved at spare over 80 liter brændstof pr. 10.000 km hver måned sparer vi 60 euro om måneden, og det giver lidt over 700 euro om året. Den reducerede vægt afspejler sig også i vores brug af presenninger og bremseklodser. Det hele gør en forskel, og samtidig bliver fragten mere omkostningseffektiv,” siger han.

Øjeblikkelig indvirkning på bundlinjen

Pastres direktør mener, at virksomheder, der investerer i højstyrkestål, opnår et hurtigt afkast af deres investering. ”Det reducerede dieselforbrug er noget, der øjeblikkelig kan ses på transportvirksomhedens budget, og fra det tidspunkt ser de kun fordelene. Af andre fordele kan nævnes reducerede vedligeholdelsesomkostninger og lavere CO2-udledninger”, fortæller han.

Rådgivning og samarbejde baner en rentabel vej

Pastre anvender allerede højstyrkestål i andet udstyr og har samarbejdet med SSAB i flere år. Virksomheden er desuden også medlem af My Inner Strenx®-programmet.

”Lige fra starten af vores partnerskab i 2004 har SSAB rådgivet os om, hvad man kan og ikke kan. De har hjulpet os med svejsning, skæring og formning af stålet,” siger Pastre. ”Uden hjælp og masser af teknisk støtte havde vi ikke haft den samme succes. Nu har vi den nødvendige knowhow – det er dét, SSAB har givet os. Ingen anden stålleverandør yder den service, og det giver os en stor, konkurrensemæssig fordel, foruden at vi får materialer af høj kvalitet,” slutter han.

 

SSAB My Inner Strenx Pastre