180
Job opportunities Indkøbselev

Indkøbselev

Location: Aalborg

Country: Denmark

Application due date: August 10, 2020

Indkøbselev
Location: Aalborg
Country: 
Application due date: 8/10/2020

Velkommen indenfor i en hektisk og spændende handelsvirksomhed, hvor hverdagen er travl, og hvor det gælder om at have overblik og være skarp. 
Tibnors afdeling i Aalborg søger pr. 1. september 2020 en indkøbselev, som er grundig, detaljeorienteret og udadvendt, tager selvstændigt ansvar og udfordringer fra dag 1.

Klædt på til fremtiden

Har du mod på og lyst til at dyrke dit indkøbstalent og indgå i udfordrende forhandlingssituationer? At sidde i en funktion, hvor du både skal have kontakt til danske og internationale leverandører samt til Tibnors Centrallager i Taulov? Så er du kommet til det helt rigtige sted. Igennem det 2-årige indkøbselevforløb i Tibnors indkøbsafdeling bliver du klædt på til fremtiden med en bred uddannelse inden for indkøb.

Vi søger en grundig og detaljeorienteret elev

Du har som elev i indkøbsafdelingen mulighed for at fordybe dig i fagligt relevante opgaver og arbejde struktureret med projekter, der har lange horisonter og klare mål. Det er derfor vigtigt, at du er grundig og detaljeorienteret. Det er også en fordel, at du har et godt overblik og er udadvendt. En del af kommunikationen foregår til udlandet, og det er derfor vigtigt, at du kan kommunikere på engelsk og meget gerne også på tysk. Omgangstonen i afdelingen er uformel og positiv.

Uddannelsen

Det er en praktisk erhvervsuddannelse, og du får løn under hele uddannelsen.
Du afslutter uddannelsen med en skriftlig fagprøve, hvor du får mulighed for at fordybe dig i en relevant problemstilling. Opgaven forsvares med en mundtlig eksamen. 

Vi tilbyder

·         En alsidig uddannelse, hvor vi garanterer:

·         Udfordringer i en dynamisk og fremtidsorienteret virksomhed

·         Mulighed for personlig og faglig udvikling

·         En hektisk hverdag, hvor ikke to dage er ens

·         Ansvar og medindflydelse

·         Masser af gode kolleger

Dine opgaver

·         Indkøb/disponering af stål

·         Udarbejdelse af indkøbsforslag

·         Ordrepladsering – tjek af ordrebekræftelser

·         Masterdata i SAP

·         Div. Excel opgaver (analyser og lign.)

·         Samarbejde med kollegaer i hele Skandinavien

Adgangskrav

Det er et krav at du har gennemført og bestået et af følgende skoleforløb: EUD, EUX, HHX, EUD GF2 eller EUS (STX, HF eller HTX), suppleret med EUS10 eller EUS5.Hvis du er over 25 år, skal du have en godkendt uddannelsesplan. Kontakt din lokale handelsskole for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist

Send os din ansøgning og dit CV, og brug den til at overbevise os om, at det er netop dig, vi skal være med til at udvikle og satse på i fremtiden.

 Såfremt du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR Manager Charlotte Rye på mobil: 40982043.

 Ansøgningsfristen er den 10. august 2020, men vi vurderer kandidaterne løbende, så skynd dig at send din ansøgning og dit CV.

 Lad os tage næste skridt sammen!